Bjerget på vej til Vlieland

Turen til Vlieland gik strygende. Strømmen vendte den rigtige vej på de rigtige tidspunkter og vinden endte med at blive cirka 8 s/m fra øst - nordøst som annonceret. Vi var meget tilfredse. Det er alt andet lige sjovere at sejle med vinden end mod den.

Medvinden betød imidlertid ikke, at vi fik en rolig sejlads. Tværtimod. I starten rullede Nordsøens store bløde dønninger rytmisk ind under IRIS og fik hende til at vugge fra side til side. Da vinden tog til og Nordsøen viste tænder, udviklede dønningerne sig til store bølger (cirka 2 m) med skum på toppen. Med vinden ind bagfra vippede IRIS nu lystigt og hurtigt fra side til med en hældning på 20-30 grad hver gang.

Mens Kaare og jeg fortsat lå i Skudehavnen, spurgte Anne Grethe, havnefogeden, hvordan vi havde det med søsyge. Da hverken Kaare eller jeg nogensinde har været søsyge, svarede jeg hende med et smil, at det var ikke noget vi praktiserede. Den købte hun dog ikke, fordi, som hun sagde, så kunne selv de mest forhærdede fiskere klare Nordsøens bølger i stiv arm, mens Kattegats bølger gjorde dem søsyge. Jeg havde aldrig tænkt over, at der var forskel på bølgerne i de forskellige farvande, så jeg var selvfølgelig spændt på, om vi måtte revurdere vores praksis, når vi, der kun var bekendte med bølgerne i de indre danske farvande, besejlede Nordsøen. Det behøvede vi ikke. Vi er heldigvis gjort af det rette stof og kan opholde os på oprørte have.

Især på de oprørte have er der mange bjerge at bestige. På turen til Vlieland mobiliserede jeg mod og energi til at bestige et af disse bjerge. Bjerget hed Morgenbrødsbagning. Navnet er lidt misvisende, fordi bestigningen starter aftenen før. Sagen er, at dejen skal hvile i køleskabet natten over. I de store bløde dønninger, hvor jeg både skulle skulle forholde mig til bådens vippen, en vægt der ikke duede, fordi den ikke havde et stabil underlag at stå på, og en opskrift baseret på tørgær, som jeg aldrig har arbejdet med før, fik jeg rørt en dej sammen, som lignede noget, der med lidt god vilje kunne blive til boller. Med dejen bragt til hvile i bunden af vores køleboks, der er så dyb, at jeg nærmest må stå på hovedet, for at nå ned til de ting, der ligger nederst i boksen, gjorde jeg korsets tegn og gav Kaare besked om, at jeg også lagde mig til at hvile - ikke sove, fordi dertil var amygdala alt for alarmeret.

Natten bragte mange ting med sig - men ingen søvn. Noget klatøjet trængte Kaare og jeg ved 6-tiden gevaldigt til nybagte boller. Totredjedele oppe ad bjerget kastede jeg mig nu ud i sidste etape, der bød på atletiske udfordringer. Med en voldsom søgang gled jeg kontant fra læ til lu og tilbage igen foran vasken mellem ovnen og det lave skab til højre for trappen, alt imens jeg hentede dejen frem, formede 6 boller og satte dem i ovnen. Da jeg var sikker på at gasovnen ville eksplodere, bad jeg om Kaares hjælp til at vise mig, hvordan den fungerede. Indrømmet, nogen gange kan min fantasi løbe en anelse af med mig, men i lyset af at jeg var f****** træt, så synes jeg det var okay.

At stå der på toppen af bjerget Morgenbrødsbagning efter endt bagning var fantastik. Kaares trætte ansigt strålede som en sol, da han satte tænderne i en nybagt velsmagende bolle med Nutella. Næste gang jeg skal bage boller, bliver det med venstre hånd i lommen.

Tak til Frederik, Ebbe og Lisbeth for betænksomheden ved at give os Nutella med på vejen.

I galleriet finder du er et par billeder taget fra havnen i Vlieland.