>> TUREN
Planlægning af turen bygger på drømme, der opstod for mere end 40 år siden, da Kaare læste om myteriet på Bounty og den tager højde for globale vejrfænomener som passatvinde og orkaner. På turen ned gennem Europa passerer vi Amsterdam. Da vi aldrig har været der, sagde vi midt i vores livs travleste periode straks ja til at sejle en motorbåd hjem fra Amsterdam, da muligheden bød sig. Lidt søgt har vi legitimeret turen ved at betragte den som en testsejlads. I menuen til højre kan du - på sigt - følge vores oplevelser på turens foreskellige distancer.
Testsejlads
Amsterdam viste sig fra sin smukke side, da vi besøgte byen i starten af maj måned. Anledningen til besøget var transport af en stor motorbåd, som vores søn havde fået til opgave at sejle hjem til Danmark. Kaare og jeg var hyret som henholdsvis 1. styrmand og fender-controller.
Turen var interessant for os, fordi vi var super nysgerrige på, hvordan det måtte være at sejle langdistance med en motorbåd med imponerende 2 gange 1.150 HK. Lad os sige det på den her måde. Det gik stærkt. Vi skød en fart på 20 knob til en pris af 1 krone i sekundet - lige bortset fra i Kielerkanalen, hvor vi havde problemer med at ikke at sejle stærkere end de tilladte 8 knob. Motorbåden sejlede 6,5 knob i tomgang! Farten var naturligvis på bekostning af larmen fra de to brølende motorer. Det var ikke så spændende.
Men når ret skal være ret, så er en motorbåd heller ikke beregnet til at sejle langt i. Det er en båd, der bliver brugt til at sejle mindre ture rundt til eller sammen med vennerne. Og når man ligger i havn og bare vil slappe af, ser man med stor sandsynlighed fjernsyn. Vi talte i alt 5 fjernsyn ombord på båden. Det var faktisk også ret bemærkelsesværdigt.
Iris har 76 KH. Indtil nu har jeg syntes, at den larmede voldsomt, når motoren var tændt. Nu ved jeg bedre. Den giver ikke mere lyd fra sig end små engle der synger. Det er jeg godt tilfreds med. Jeg er også tilfreds med, at vi ikke skal tanke diesel i helt så voldsomme mængder, som vi oplevede på turen. Dels er det rasende dyrt. Dels kan det give anledning til problemer, fordi tankstationerne ikke nødvendigvis tager imod kreditkort. Det var tilfældet, da vi skulle tanke op i Amsterdam. Betalingen for de 2.500 liter diesel skulle ske kontant eller via en bankoverførsel. 6 timer blev vi holdt hen inden betalingen gik i orden. Det betød, at vi ankom til Helgoland klokken 01.30 om natten i stedet for klokken 20 om aftenen. Sikke et virvar af hvide, røde og grønne lys, men vores unge kaptajn klarede det til UG-kryds-og-slange. På Helgoland tankede vi yderligere 1.700 liter diesel.
Jeg var spændt på turen gennem Kielerkanalen, men den viste sig at være ganske kedelig. Det mest interessante var det fænomen, at tyskerne tilsyneladende synes godt om at autocampe ved kanalen for i røg og damp at iagttage de mange erhvervs- og lystfartøjer, som passerer forbi. Det gav ingen mening for mig, men jeg er dog imponeret over antallet af erhvervsfartøjer, der sejler gennem kanalen hvert år - 30.000 stk. Og de er seriøst store.
Turen har kastet en uventet og værdifuld gevinst af sig. Kaare hæftede sig nemlig ved, at motorbåden havde en Raymarine SD-kortlæser. Genial ting, fordi problemet med de elektroniske søkort hos os har været, at de skulle stikkes ind på bagsiden af kortplotteren, som er monteret i en lukket kasse, der bestemt ikke er beregnet til at åbne og lukke i tide og utide. Nu, da Kaare har monteret SD-kortlæseren, sidder søkortet over Europa permanent i kortplotteren, mens de øvrige søkort meget nemt kan aktiveres via SD-kortlæseren. Super smart.
1. styrmanden og fender-controlleren siger en stor tak til kaptajnen for den unikke oplevelse.
