>> KLARGØRING  >> YACHTSKIPPER 

Af Kirstine   |   2022-03-29   |   Se galleriet

Yachtskipper

Kapsejlads og tursejlads er en del af Kaares DNA. Min viden om og færdigheder inden for sejlads er derimod mere beskedne. En jordomsejling er imidlertid kun mulig og forsvarlig, når vi begge to ved, hvad vi har gang i - ikke mindst om natten, hvor Kaare skal have sin skønhedssøvn og jeg står alene ved roret.

Jeg har brugt en betragtelig del af mit liv på at opholde mig i studerekammeret. Denne gang gjaldt det uddannelsen til yachtskipper af tredje grad, som skulle gøre mig til en kompetent rorsmand. Kaare gjorde mig selskab. Det var rigtig hyggeligt.

Vores valg af kursusudbyder var ikke svært. Det skulle naturligvis være Bølgedahl.dk, som vi havde fået anbefalet af vores søn Henrik.

Efter at have fulgt og bestået Yachtskipper 3 kurset kan vi kun sige, at Bølgedahl.dk har en meget fagligt kompetent og pædagogisk dygtig underviser, der anvender en rigtig god lærebog Yachtskipperbogen.

Pensum var ganske omfattende, så jeg skulle lægge kræfter i for at få et godt greb om stoffet. Det fine ved kurset var, at vi altid kunne få gode forklaringer på de dele af stoffet, der var lidt svært at forstå. Underviseren lagde op til dialog og havde sat god tid af til at løse opgaver og forberede os til den afsluttende udprøvning.

Kaare tog efterfølgende Yachtskipper 1 kurset, hvor han blandt andet fik styr på, hvordan man planlægger sejladsen og sejler sikkert ude på de store oceaner. Vores tur, som du kan se konturerne af i menupunktet Turen, er planlagt, så vi hele tiden går fri af orkanerne. På kurset lærte Kaare også at navigere ved hjælp af en sekstant. Det lyder gammeldagt. Det er gammeldag, men hvis teknikken sætter ud, så er det godt at kunne.

Det gode ved yachtskipper uddannelserne er, at nu har Kaare og jeg et fælles sprog, når vi taler om navigation, meteorologi, stabilitet, internationale søvejsregler, bølger & tidevand og søsikkerhed. Det gør en stor forskel. Når vi så alligevel engang imellem taler lidt forbi hinanden, søger vi tilbage til kilden, Yachtskipperbogen, og får afklaret eventuelle misforståelser. Bogen bliver fast inventar på boghylden i Iris.

Foruden Yachtskipper-uddannelsen har Kaare fulgt kurset Duelighed i motorpasning. Det var også meget overbevisende og lærerigt. Bølgedahl.dk udbyder også Duelighedsbevis online. Vi har fået at vide af andre, der har prøvet det, at det er et kursus af høj kvalitet. Vi havde det i forvejen.

Det er ikke noget under, at Bølgedahl.dk har et godt ry og får mange spændende kunder, der ønsker privatundervisning og ind imellem spørger om hjælp til at sejle deres MEGET store motorbåde fra A til B.

Vi kan varmt anbefale BølgeDahl.dk.


Vores samlede uddannelsesniveau

Uddannelser

Kaare

Kirstine

Speedbådscertifikat

x

x

Duelighedsbevis

x

x

Yachtskipper 3

x

x

Yachtskipper 1

x


Duelighed i motorpasning

x


Sønæringsbevis

x